Efter vores lancering af tiltaget “Design Studio”, hvor kunder kan designe deres egen seng, blev der skrevet en artikel om det i lokalavisen. Konceptet går ganske enkelt ud på, at du kan få en seng, som et fuldstændigt tilpasset din krop og dine komfortønsker i lige præcis dét design, du ønsker. Herunder kan du læse artikel, hvor Torben (stifter og indehaver af Sengeland) udtaler sig om det nye koncept.

Er du interesseret i at læse mere om vores Design Studio? Så klik her.

Nu kan du designe din egen ønskeseng i Sengeland

Der er ingen grund til at vride og vende sig i en dårlig seng. Eller ærgre sig over, at designet ikke passer til boligstilen.

For i Sengeland kan du nemlig selv designe din nye seng, så den passer præcis til din smag, din krop og dit helbred.

Du får, hvad du ønsker dig, og det er hverken dyrt eller besværligt, lover Torben Pedersen fra Sengeland.

Senge i det helt rigtige design

“Ja, vi er faktisk de eneste i Danmark, der tilbyder det her, og vores kunder er meget glade for det. Der er nemlig masser af muligheder. Man kan få en helt enkel ensfarvet seng – eller en himmelseng i alverdens farver. For man designer jo selv sengen af de elementer, man vil have, og der er 54 farver at vælge imellem,” forklarer han og tilføjer, at personalet selvfølgelig er klar til at hjælpe.

Nemt og hurtigt at få en specialdesignet seng

I Sengeland kommer der tit kunder, der har drømt om ny seng i årevis. Men det er bare ikke blevet til noget, fordi det tager tid at gå fra butik til butik for at se på senge og prøve madrasser.

Men sådan er det ikke, når man designer sin egen seng, forsikrer Torben Pedersen.

“Det er nemt! Kunden skal bare booke en tid i Sengelands Design Studio enten i Aarhus eller København. Eller hjemme hos sig selv, hvis det passer bedre. Vi hjælper med at vælge de helt rigtige elementer til ønskesengen. Så laver vi en madrastest, der viser, hvilken madras der passer bedst, så kunden sover rigtig godt i den nye seng. Og vi har selvfølgelig også dyner, puder og sengelinned, så man ikke skal rende hele byen rundt.”

Ikke dyrere end standardsenge

Kunderne behøver ikke ligge vågne over prisen på den specialdesignede seng, lover han:

“Sengen kan fås fra 9999 kr. med madras, og vi tilbyder også ratebetaling uden ekstra gebyr. Men slutprisen afhænger jo kun af, hvilke elementer man vil designe sin seng af. Så det bestemmer man selv. Til gengæld sover man meget bedre, fordi man får en kvalitetsseng med den helt rigtige madras.”

Fakta om specialdesignede senge

  • En specialdesignet seng med madras kan fås til priser fra 9999 kr. med mulighed for ratebetaling uden merudgift.
  • Alle senge leveres med holdbarhedsgaranti 15 – 25 år.
  • Sengelands personale hjælper med at finde den rigtige madras, som udvælges efter en madrastest. Testen er baseret på kundens køn, kropstype, helbred og måling af ryg.
  • Testen gennemføres i Sengelands Design Studio enten i Aarhus eller København – eller hjemme hos kunden. Det tager 40 min. og koster 500 kr., som refunderes ved køb af seng.