Job hos Sengeland

Sengeland slog dørene op i 2014 til en helt ny butik i Søborg. Vi er en lille virksomhed i rivende udvikling med et enormt potentielle og et højt ambitionsniveau.

Vi arbejder hårdt, men altid med frihed under ansvar, og vi kan tilbyde gode udviklings- / karrieremuligheder. Sengeland har fået fart under vingerne og vi har nu brug for flere dygtige og kompetente medarbejdere, som vil være en del af en voksende virksomhed.

 

Sengeland Søger Dygtige og Dedikerede Sælgere.

Driver det dig, at yde en god kundeservice og lukke salget, så er du måske en af vores nye sælgere.

Sengespecialister hos sengeland Vi søger deltids- fuldtids og weekend – sælgere til vores senge-butik i Søborg.

Vores kunder forventer en kompetent rådgivning omkring valg af vores produkter i forhold til såvel design og funktionalitet.

Du vil være involveret i hele processen fra første møde og samtale med kunden, til valg af materialer og design.
Du bliver kundens kontaktperson hele vejen til det færdige produkt er leveret.

Herudover sætter du en ære i at forretningen altid står flot og skarp til at modtage kunderne.

Du vil, “efter oplæring” skulle varetage en del administrative opgaver f.eks. e-mail korrespondance, vedligeholdelse af vores hjemmesider, leverandørkontakt, oprettelse af ordre mv.

 

Det forventer Vi af Dig:

Du er en udpræget teamplayer, som skal kunne arbejde, handle og tænke selvstændigt. Du skal være i stand til at motiverer dig selv og du er typen, som selv tager initiativ og som selvstændigt kan løse opgaverne.

Du har flair for salg og menneskelig kontakt samt en naturlig interesse i salg. Du skal have respekt for detaljen og kvaliteten i opgaven – og sætter god service i højsædet.

Du har et smittende humør, sans for tal og god til at kommunikere med forskellige typer mennesker.

Erfaring fra branchen er naturligvis et plus men ikke et krav, vigtigst af alt er, at din personlighed passer godt til os, og at du har et brændende ønske om at arbejde i en mindre virksomhed, hvor du kan gøre en forskel.

 

Vil Du være Med?

Vil du være en del af Sengelands succes eller ønsker du at vide  mere om stillingen, så kan du kontakte butikschef, Torben på telefon 4291 2100. Eller skriv en motiveret ansøgning / email til info@sengeland.dk , hvor du fortæller lidt om hvem du er, hvilken erfaring du har, og hvorfor vi skal vælge dig.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Sengeland
Garant for Bedre Søvn