Valg af dyne er en meget individuel sag. Det er forskelligt fra person til person, hvilket behov man har og hvilken kropstemperatur man har om natten. Derfor er det også forskelligt om man skal have en dyne i varmere materiale, eller om man skal have en dyne, der i højere grad kan udskille ens kropsvarme.

Yderligere har temperaturen i soveværelset også en indvirkning på, hvilken type dyne man skal have. Nogle oplever at have et varmere soveværelse end andre og omvendt, og derfor vil behovet også være individuelt her.

Se kontinentalsenge herSe elevationssenge herSe boxmadrasser her


Sådan vælger du den rette dyne

Både at fryse og svede under en nats søvn kan være forstyrrende. Derfor er valget af den rette dyne vigtig, så man undgår at vågne flere gange i løbet af en nat. Yderligere kan det være nødvendigt med to forskellige dyner, i forhold til når det er sommer og vinter. Herunder er de vigtigste faktorer du skal tage stilling til, når du skal købe en ny dyne:

Dynernes størrelse

Man skal vælge dynens længde efter sin egen højde. Vi anbefaler at du vælger en dyne der er 20 cm længere, end din højde. Eksempelvis hvis du måler 180 cm høj, vil det være ideelt at vælge en dyne der er 200 cm lang. Hvis dine fødder stikker uden for dynen, opnår dynen ikke sin fulde effekt, sammenlignet med når hele kroppen er dækket. Hvis du og din partner ønsker en dobbeltdyne, skal dynens længde tage udgangspunkt i den af jer der er højest.

Herunder er der et overblik over de mest almindelige dynemål i Danmark:

  • 140×200 – Denne betegnes som den “normale” størrelse dyne
  • 140×220 – En ekstra lang dyne, til dig der er højere end gennemsnittet
  • 200×200 – Denne betegnes som en normal dobbeltdyne
  • 200×220 – En ekstra lang dobbeltdyne
  • 240×220 – En ekstra bred og lang dobbeltdyne

Dynernes fyld

Dynens fyld afgør dynens kvalitet. Hos Sengeland har vi fokus på høj kvalitet, og derfor lever alle vores dyner op til vores standarder. Hvis du vil have den højeste kvalitet, skal du vælge en dundyne. Denne er generelt bedre at sove med, hvilket skyldes at den består af under 50% fjer. Man kan også få en fiberdyne, som er af lavere kvalitet, men som kan bruges som ekstra dyne eller i sommerhuset.

Kropstemperatur

I dyneverden findes der tre forskellige typer af temperatur i dyner, som kaldes: sval, lun eller varm:

Sval er til dig der har det meget varmt om natten. Derfor betegnes sval ofte som en sommerdyne, men hvis du har en tendens til at svede om natten, kan du sagtens bruge denne hele året rundt.
Lun er en gennemsnitlig dyne, som hverken betegnes som varm eller kold. Der er mange mennesker der benytter denne type dyne hele året rundt.
Varm er, som navnet betegner, en varm dyne og bruges oftest som en vinterdyne. En varm dyne har en bedre isoleringsevne, og kan være det rette valg for dig, der har en tendens til at at fryse om natten.

Hvis du sover i et rum med en temperatur på 20 grader, som anbefalet, vil en helårsdyne med en bæreevne på omkring 10-12 være det rette valg for de fleste mennesker. Dog kan det som nævnt tidligere, variere meget fra person til person, og dette er blot et pejlemærke når man kigger på dyner.

Køb dyner hos Sengeland

Ring 42 91 21 00

Hos Sengeland ønsker vi at give dig en helt komplet løsning, når du skal sove. Derfor tilbyder vi flere varianter af senge, samt dyner og puder, af højeste kvalitet. Du er altid velkommen til at besøge vores butik i Sønderborg, og blive vejledt gennem vores udvalg af dyner.